selvfølgelig er det ikke rart
for nogen, da den forreste cykelrytter
flyver hen over en sten på vejen
og de én for én styrter over hinanden
og kradser lemmerne hen ad asfalten
som sandpapir mod den nys tilskårne hylde
men efterhånden som de lander
i den stadigt højere bunke, og mere og mere stille klaprer
mod hinandens lemmer
begynder roen at sænke sig, roen som en flok
ulve, der sover ovenpå hinanden,
som surikater, der styrker bånd i hule
da lægen ankommer, er de fleste faldet i søvn
og kun trænerne står forvirret tilbage
og sveder sponsorpenge op i den franske skumring
konstantskrift.wordpress.com 