klokken er ti nul fem

det er morgen

for mig

jeg skubber vinduet op

kaffen damper i himlen

jeg ser ud ad vinduet

duerne sidder på savnet

fra vinduet kan jeg se

fiskedammen i haven

og den sidste rest af sommeren

hvis puls er hurtigere end min

jeg tænker på guldfiskene

som jeg kun kan skimte og

som jeg ved forsvinder helt

hvis jeg tager et skridt mere

tættere på vinduet

jeg tænker på savnet

som en irriterende tand

fiskene og savnet

de ved jeg er der

imens lyset lukker sig

om sig selv

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s