der er sommeren og så er der sorgen

så hvem skal nu tage mig ved hånden

vise mig det flimrende nærvær

fra skyggerne som falder

mellem grenene

en hvælvet gråpoppel

med kraftige opstigende grene

står først gråbrun

med fine hvide hår

senere bliver den mørkegrå

og efterhånden bleggrå

med tværgående bånd

af sorte pletter som henad visner

bliver udslukte i fjerne skove

hvor også jeg går

hvem skal nu vise mig

hvor gråpoplen står

alt sammen så simpelt

og alligevel uoverskueligt

træerne bøjer sig mod skyerne

der ligesom kraftigt kaster

håret bagover

himlen er øm som var den

Johannes L. Madsen selv

før det alligevel fortsætter

båret op på skønhed

der suser i flossede buske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s