gult sand og lidt småsten

og yderst vandet der skvulper

mod mine ustabile tankespor

jeg går ind i landskabet

vil vikle min hånd ind i alt

det plastik der flyder på stranden

eller jeg vil lade alt vand løbe ud

ad mine næsebor som tangtunge bølger

en mand går med sin hund

om lidt vil han slippe den løs

gult sand og lidt småsten

der knaser under mine sko

jeg kan se Dybbøl Mølle

der kværner i mit hoved

foruden de rullende bølger

hvor liner podes med tangsporer

der knuser mine tanker

altid er det de samme

altid er de det samme

kun forkølede erindringer og en sten

jeg tror der er rav bærer jeg med mig

jeg ved godt jeg er Don Quijote

der flakker rundt på Dybbøl Banke

vandkæmmer tvangstanker

og går til angreb på de sure tider

med min patos og urolige fødder

om lidt vil jeg gå ud af landskabet igen

manden kommer trækkende med sin hund

eller også er det omvendt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s