man lukker et vindue, og blændes af stilheden, eller åbner det, og bader i larm fra stemmer, der for længst burde være begravet i glemslen, graver dig frem trods besværet: Solen skinner med hovedet tungt i trav, en tyk sovs af dybe grin jeg ved det, kun lyden af hjertet dunkende forpint bag ribbenet, mine store lunger drænes af dyb alvor, det er så skønt, hvor jorden ligner blød uspiselig chokolade skyllet plaskvåd af snot

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s