At skyerne ligner dyner
har jeg bemærket i flere tusind år
i disse kolde egne der var varme
og hvor solens stråler
end ikke ramte mure, der var af ler
og over himlen jeg rejste med min sol
som jeg anbragte i en skål
på vognen, på dækket af det store skib
trukket af de raskeste blandt heste
Således trækker jeg nu også solen
under jorden via nattens sorte vogn
(jeg elsker jer for det, I kære heste!)
og månen vil forsvinde
i dagens hampereb og gnister
og vil senere atter vokse
over alle tagene af sten
som en kæmpe hov af bronze
konstantskrift.wordpress.com 
Ja, i lige måde, Tommy … det var en meget stor fornøjelse! (MÅSKE bliver denne post min sidste, jeg er helt færdig …)
LikeLike
Tak for i dag, Anders!
LikeLike