Termitten var træt af at fyre rundt i et bo, der lignede en bussemand fra en trold, med en konge og dronning i kælderen som direktion, og ingen pauser. Termitten var godt klar over sit eget privilegie. At han aldrig havde stået for andet vedligehold end at skaffe føde og bolle. At det indre fundament, de voksende vægge, blev skabt af de hvide myrer. At tavsheden skyldtes et uudgrundeligt hierarki, som havde stået på i årtusinder uden egentlig tvivl om styring eller strejke. Men termitten så muligheder for udvidelse, en renovering der kunne skabe arkitektoniske nybrud, vække opsigt, tiltrække øvrige befolkningsgrupper. Termitten ville tegne sit eget hus, køre ren Bjarke Ingerslev. Termitten tænkte :”Vi kan ikke starte og slutte med Gaudi. Noget nyt, det må jo for fanden kunne lade sig gøre, jeg kan få det til at ske.” Termitten havde holdt igen, men foreslog det til sidst til mandagsmødet. Dronningen så på ham gennem de to rødlige sprækker, trak en vinge til sig, og lod til at nyde de øvrige termitters stilhed. Kongen brød den, glattede ud, så på sin Dronning og sagde forsigtigt :”Spændende innovativ tanke, spændende, Simon, men den tager vi måske til sommer. Kan den indgå i planen for sommerudbygningen, ville du kunne leve med det?” Men Termitten ville mere end det. “Jeg er omgivet af analfabeter, og uoplyste uræsteter,” sagde Termitten til sin kone. Hun nikkede, og kiggede ud gennem en af de mudrede vinduer. Termitten kunne se på hende, at hun ikke hørte efter. Det var altid det samme med hende, når frustrationen var størst, så lukkede hun ned. “Ja, det er da godt nok træls. Men du gjorde et forsøg” sagde hun så. Termitten kunne ikke lade være med at tænke, at hun var en af dem.

vi har fundet dine kontaktlinser

nu ser vi det hele

det er begyndt at blive et problem

du må godt få dem igen

jeg ku godt tænke mig

det sluttede med en fest

inden mosen

måske sku der åbnes for sluserne helt

houston style

grønt vand

yacht musik

idioter i veloursæt

vi inviterer dem, dyrene også

egtvedpigen, gravballemanden, krabberne,

selv willerslev må komme med

masser af sølv men ingen østers

der har været alt for mange østers i mit feed

alt for mange damer med klinkeklankedrinks, udsigt

sorry ladies but what’s the deal

og hvad med jer der blir ved med surdej

gæringsprocessens soldater

jeg er ligeglad med jeres luftbobler

er hævningsprocessen en falloscentrisk bevægelse

der ikke vil gå i sig selv

se min dej . dk

medbring jeres mel

bare kom

vi kan æde os ind i et andet årtusinde

skriften er også et ønske om at blive gravet op
og fortælle med ribben
torso hvad som helst
en lille hæklet hat der har overlevet syren
hvis jeg graver dig op kan du grave mig op

vi kan være service

tænk at dø og blive gravet ned i en mose for så
at blive gravet op igen af eske willerslev
han står der med sin lup og lyser dig lige i kraniet
tal om at være omstillingsparat
tænk at blive forsket i
hvad åd du
hvad fejlede du
hvordan så din lort ud
blive dna scannet som en anden egtved girl
spøgelserne der må være i sådan en afdeling
dialekterne når de taler fra de små petri skåle
når de summer i rørene
når de åbner dørene og smutter ud
når de tager willers briller af
og fucker med kontakterne
men hvad skal de gøre
tænk at blive forseglet i store montre
stå til evig skue med nøgne knogler
som en slags forhistorisk influencer
sponsoreret af ofring og mose
mord og vakuum
når jeg dør så vil jeg gerne
jeg vil gerne begraves dybt
og ellers
begrav mig med random genstande
så vi kan omskrive historien
begrav mig i bikini i similisten
begrav mig i en oversized
nike sko med en flagermus i favnen
en mickey mouse dragt
hvis vi skal gå igen
lad os lave rav i den
give dem noget at arbejde med

et hvalhjerte kan veje 100 kg

det er et meget stort menneske i en endnu større mall

der jo så vil udgøre hvalens øvrige krop

jeg blev forelsket i skeletterne på zoologisk museum

tænk at blive gravet op efter at have ligget i flere millioner år

for at være til rådighed for menneskene

forskning tyder på at

vi har slået alle de store dyr ihjel

der var der før os

vi er så ung en art

ædt alt der var

som en teenager der kigger ind i et køleskab

selv krabberne har levet længere

taget mindre

bidraget

vi har muligvis dræbt elefantfuglen der

ikke kunne lette

spist dens tunge røv

kæmpedovendyret der bugtede sig besværet i

al slags terræn

levede af blade og smådyr

rygtet siger de dyr stadig kan findes at de

blot er isolerede i bjergene

kratere underjordiske ukendte huler

konspirerende forskere jagter dem

som en slags større omgang loch ness

men kan man gemme noget stort på den måde

det er noget andet end bilag noget andet end

at grave mink ned men se stanken stige til vejrs

jeg tror vi undervurderer hvor gode dyrene er til at skjule sig

men så gode

vi ku ha lavet

verdens største spejlæg

vi kunne have bestyret

en hær af

de langsomste kæmper

nu er der kun strudsen

der er sommeren og så er der sorgen
sønner der løber væk, veninder der løfter børnene.
fædre, der stopper med at være vrede, og står og stirrer ud i natten.
der er konerne, de leder med lommelygter, ved cykelstierne
det er også natur, at fare sammen, gå væk,
vreden som et tidevand
der skyller alting med sig

savtakket nælde

bundløv

ådselmanke

gællebusser

cyanosi

bredbladet ursøve

urløg

lupfjer

stjernetvil

alt dette

er meget giftige planter

en gang skulle alt handle om at gå i en skov og finde sig selv

måske lære at skyde vildt måske binde en snor om et træ og bygge et

shelter måske

tæmme det civilisere alt omkring sig som

cruesoe eller en lille

thoreau alene i skoven

i skogen helt ene

jeg havde ingen respekt for den slags litteratur på studiet

fordi det jo ikke var skrevet

fra et shelter

skal man stirre en elg i øjnene for at finde sig selv jeg

ved det ikke jeg er ligeglad med den slags jeg har en tomatplante

det er så savage som det kan blive

gror krydderurter på min altan og glor på de gamle mænd i parken

der spiller petanque med hinanden

hver morgen klokken 10 mødes de med rystende hænder

jeg tjekker uv indeks og pollental og ser

kender du typen uden at vide hvorfor og siger

man ku sgu da bygge sine egne møbler

men det kommer ikke til at ske

jeg kan ikke skrive om skogen om skoven jeg kommer til at sidde

i bar røv og fjallrav og smøre mine øjne ind i myggespray ved en fejl

jeg er upraktisk man kan ikke have mig med nogen steder

det er ligesom nikolaj kirk i nak og æd

hver gang vildtet kommer pakker han skumfiduser ud fra en lille neon lyserød pakke

og råber

SKAL DU HA EN SKUMFIDUS JØRGEN

det er mig

det bruser under os

mens færgen lukker sit gab

alle de somre der opløser hinanden

isterninger sun lolly

kradsende marker

klæbende sukkervand mod bordpladen

altid spejde efter hvepse hugorme

lidt for højt græs

det er den friserede sommer

der er redt op

der er ordløs konsensus

det er sommeren i hør

i træ og terpentin

små menneskers badesko i vindueskarmen

falde i svime over den slags uden at vide hvorfor

der er sommeren og så er der sorgen

sorgen som sangskjuler

et kompakt stykke kage der fylder munden ud