Cigaretter

Når jeg tænker tilbage på Paris, så kan jeg ikke rigtig se nogen mennesker for mit indre blik. Men overalt var der reklamer for den nye serie om Obi-Wan Kenobi fra Star Wars på Disney+. Der kørte også en reklamekampagne for parfumen “Miss Dior” med Natalie Portman, som var med i Star Wars filmene. Jeg kan til gengæld genkalde mig duftene fra vapere. Jeg havde forestillet mig, at alle i Paris røg, ligesom på film, ligesom i gamle dage. Gauloises. Men teknologien har overtaget afhængigheden og folk gik rundt og spredte dampe med dufte af kanel og jordbær og nelliker og tyggegummi. E-cigaretterne lyste op som små lyssværd.

Fisk

Der var også fisk i springvandet (eller var det blot en dam?) i Jardin du Luxembourg. Jeg optog en film med min iPhone, hvor de som sorte skygger i det grønne vand bevæger sig smidigt og naturligt. Udover Eiffeltårnene, malerierne og broerne, så er det parkerne i Paris, der nu bor i mig. Jeg sad på en af de tunge, grønne metalstole og slikkede sol og drak café creme lige ved siden af den lille miniature Frihedsgudinde i haven. En lille bid af New York midt i Paris. Mindes stadig Central Park med skulpturerne af H.C.Andersen og Alice i Eventyrland.

Gule åkander

Et par uger efter jeg er kommet hjem fra Paris tager jeg metroen til Østerport for at gå rundt om Kastellet. Vandet i voldgraven er fyldt med fisk og gule åkander. Jeg står længe på broen, der fungerer som en passage til en parallel verden. I starten ser jeg kun de gule åkander, der flyder som tallerkner på vandet, men efterhånden får jeg øje på fisk, der snor sig ind og ud mellem stænglerne under de glaserede, grønne tallerkner, som egentlig er lige så magiske som flyvende tallerkner i rummet.

Indtryk

En uge i Paris er ikke længe, ikke lang nok tid til at tage til Giverny. Jeg bliver inde i byen og tager i stedet ind for at se Monets malerier på Musée de l’Orangerie. Jeg kan lide ideen om impressionisme, selvom jeg egentlig aldrig har været den store fan af Monet, og det kommer derfor som en overraskelse for mig at jeg bliver rørt til tårer, da jeg trådte ind i ellipsesalen og så de første fire Åkande-malerier. Jeg tager solbrillerne på, lyset fra de hvide åkander blænder mig.

Broer

Jeg har en generel fascination af broer, trapper og andre passager. Paris vrimler med broer og på Gustave Moreau museet binder en vindeltrappe i støbejern etagerne sammen. Da jeg var ung så jeg La Fille sur le Pont med Vanessa Paradis i den kvindelige hovedrolle i Grand Teatret to gange. Anden gang fik jeg fat i filmplakaten og havde den hængende over min seng i mange år. I Paris gik jeg over Pont Neuf, Pont des Arts, Pont de Bir-Hakeim (fra “Inception”) og sejlede under Pont Alexandre III, som jeg genkendte fra slutscenen i filmen “Midnight in Paris”.

Eiffeltårne

Nu er jeg også med i klubben. Jeg har også set Eiffeltårnet. Det er 300 meter højt og ti gange højere end Rundetårn! (Hele tiden sammenligner jeg Paris med København). Mine fotos på min iPhone vidner om, at jeg var lige så fascineret af gadesælgernes miniature Eiffeltårne i forgyldt plastik. Det vrimlede med gadesælgere, men jeg så ikke nogen kunder. Desværre købte jeg ikke en souvenir til min søn eller mig selv.

Citat

Annie Ernaux skriver i “Årene”: “Paris repræsenterede skønhed og magt, en mystisk og skræmmende verden for sig, hvor enhver gade der blev nævnt i en avis eller reklame […] satte gang i fantasien. Folk som havde boet der, eller bare været der på udflugt og set Eiffeltårnet, var omgivet af en aura af overlegenhed.”