HIMMELFART ~ SLUT

På Kristi Himmelfartsdag d. 18. maj 2023 skrev Cindy Lynn Brown, Hans Karup og Cecilie Lolk Hjort i 13 timer her på bloggen. Tak fordi I læste med.

Vil man genlæse, kan alle indlæggene findes ved at klikke på kategorien ‘himmelfart’ ude i højre side af bloggen.

tusmørket falder som slør

det er duften af aftenen
der ændrer sig mest
når jeg går tværs over sjælland

rapsmarker, hestestald, grillkød
gylle, muldjord, popcorn, valmue
bajerånde, fyrværkeri og cigaret

aftenerne er så mange
så manges

månen skuler

og træernes lange skygger
snor sig som snoge i græsset
klar til at hugge

jeg giver fuglene megafoner

men stjernehimlen dækker jeg med skyer
og kysser solen godnat

når jeg går

når jeg går gennem landskabet
deler det sig som vandene fra Moses
eller børnene fra skolegårdens syndebuk

når jeg går gennem stuen
samler den sig om mig
med sine nysgerrige møbler

testamente

jeg efterlader mig dagen
og natten med
strør timerne ud over markerne, de skal ikke
gå til hverken mine børn eller børnebørn, nej
de skal gå til alt der lever
tusmørket skal smuldres og kastes op på himlen
klæbe til stjernerne
daggryets dug efterlader jeg mig
og træernes lange skygger
intet skal gemmes, smid det hele ud
til grinene
og de henkastede arme
og de tilbagestrøgne nakker

himmelfangst

jorden sveder menneskene
det er opstigelsesdag
fra frø plantestiger vi
op gennem muldjordens historiske lag
videre ind i firmaerne
op gennem graderne
som omvendt regn
gennem kapitalismens tomme luft
som varmluftsballoner stiger vi
op i pensionen
op gennem de utroværdige skyer
der spreder sig som cigaretrøg
om vores svedige tindinger
med hænder som bønner stiger vi
os selv til hovedet

vinde

bolden forsvinder i plænen
drengen forsvinder i bølgen
den trætte arbejder forsvinder i tæppet
intet er så galt
at man ikke
kan forsvinde

en rose

det kan dog være nødvendigt
at tænke over
hvor og hvordan man finder et navn
når man aldrig har haft det før

vi er strikket sammen af andre mennesker

først et fornavn af forældrenes personlige smag
og et kælenavn af spontant opståede kærtegn i luften

så et efternavn arvet gennem tiden som en halslænke
du skal være mig når jeg ikke længere er
som jeg var ham da han endte

så endnu et efternavn af den mand der elskes
i kortere eller længere tid

og så den evige pension af valgfrihed
mellem to masker

hvorfor er vores navne aldrig stavelser vi selv er
skal vi virkelig spinde lyden af os selv
ud af den tynde luft
som blind høne flyver på træk
og håber at lande i varmen

livsmål

i bevægelsens retning
danser jeg
altid i bevægelsens retning