Metrodigt til Martin Larsen (1969-2022)

Københavns lufthavn – Nørreport

Dette er mit første metrodigt nogensinde, det er dedikeret til Martin Larsen

den første danske digter der skrev en hel bog med metrodigte: Noter til det mere perfekte liv

og nu er han død, alt for tidligt, sidste år, solen står lavt på himlen

til at begynde med kører metroen over jorden, så man kan se lidt ud, men siden dykker den, dørene lukkes

Lergravsparken, jeg prøver ikke at skrive om døden, her boede min mormor

Martin Larsens metrodigte er kvartetter, han havde fire stop mellem sit hjem og sit arbejde

han var en god digter, en god blogger, en god redaktør, nu er han væk, dørene lukkes

det var både trist og bevægende i kirken, alle hans venner, hans bror

nu er det Nørreport, vi er på vej til Rigshospitalet – endnu en gang.

Vesterbro, København

Tórshavn

På Færøerne har vi fire årstider

om dagen, siger de her, i dag

er det i timen.

Da min mormor døde, fik jeg (også) alle de postkort og breve, jeg gennem tiden har skrevet til hende. Blandet andet en serie tykke kuverter afsendt fra Berlin; jeg var i byen i en måned og skrev på og prøvede at samle det jeg håbede skulle blive til min første digtsamling: Onde mænd halter, hed manuskriptet, jeg har endnu ikke opgivet at bruge den titel til noget. Hver dag skrev jeg til min mormor, en slags dagbog, jeg samlede noterne og sendte dem samlet af nogle omgange, måske for at spare porto. Jeg ved ikke om det var lidt overvældende for hende, om hun tænkte: hvorfor skriver du så meget (om ingenting). Eller som John Ashbery, så nogenlunde, skriver i et digt: Hvorfor fortæller jeg dig alt det her / du er her ikke engang.

Tórshavn

Efter at jeg læste det brev af Henrik Ibsen, hvor han skriver om skorpionen og sammenligner dens gift med forfatterens skrift, har jeg ikke kunnet glemme det igen. Under sin tid i Rom, det var imens han skrev Brand, tror jeg, brugte han det at have en levende skorpion i et glas på sit skrivebord. Fra tid til anden blev dyret sygt. Han stak et blødt stykke frugt ned til det. Skorpionen angreb rasende frugten og tømte sin gift i den. Herefter havde skorpionen det godt igen. Sker noget af det samme med os digtere? spørger han sin ven i brevet. Regulerer naturlovende også den spirituelle verden?