Lyset tænder sig selv på himlen 
mens min veninde fortæller 
at et barn løb hjemmefra i nat
at barnet gik rundt i tre timer
før hun endte hos min veninde
politiet ledte efter barnet
venner ledte 
barnet gik hjemmefra
fordi faren var udadreagerende
han reagerede ud ad
jeg ved ikke præcis
ud ad hvad
måske ud ad sin krop
ud af sin opdragelse  
ud ad vreden umuligheden
det låste system af manglende ord
den udadreagerendes iboende naturlighed
jeg ved ikke 
hvad det modsatte er
indadreagerende jo jo
men indad mod hvad
mod en romantisk idé om sjælen
eller hjertet ha
ind mod en form for beholder
som reaktionen kunne sættes ind i
opbevares i
kroppen som beholder for reaktionerne
som en ballon der kunne svæve 
ud i natten
gaderne pludselig fulde af små røde balloner
der flyver rundt og søger
efter veninder som mine
og døre at banke på
klokken halv tolv om natten
må jeg være her i nat 

Mine processer føles unaturlige
mine bevægelser tvinges frem
pincet knib barber mascara
alt det jeg ikke forstår ved sminke
hvordan jeg får mit ansigt til at se naturligt ud
min arbejdshukommelse modarbejder mig
nægter at gemme selv de mest enkle funktioner
tegne designe smage smile
handle 
jeg glemmer også at dufte til verden
jeg bruger ikke min næse ordentligt
trækker vejret ind ud ind
hårdt som et punktum
så et mere
jeg opdager ikke min datters svedstank
lasagnen
syren er undtagelsen
hver juni kommer barndommen smadrende 
med sin florafremkaldte nostalgi
på gåtur med hunden
rundt om hjørnet en duft i næsen som et låg
der rives af  
uendelig himmel 
en fortid så grænseløs at jeg ikke kan nå derop
brugte jeg sut 
hvordan lærte jeg at cykle
grinede jeg
græs birk hvad var min natur
hvad er min natur
er min lilletå natur
neglen med neglelak
jeg er stiv i kroppen her til morgen
alderen kaster sine knive
skulder hofte kæbe
jeg råber fuck dig 
fingrene væk
det er min krop
som et dumt barn
daggammelt brød
mine rødder er stærke
mine grene er svage
mine celler er mælkebløde cornflakes
klokken er ti nul fem