Når verden går amok, og vinen er sat ind, er der kun én konstant: skriften. Det giver mening nu; måske ikke i morgen. Sikkert ikke.

Alle fortjener en godnathistorie. Med de ord bevæger Patti Smith sig barfodet ud i natten. Den tilhører de elskende, hvisker hun. Stuen er blevet alt for varm, og månen er gået ud for at ryge. Der er lukket på tanken. Sigtbarheden er tæt på nul, og alligevel ser jeg os tydeligere, i en bedre opløsning, end nogensinde før. Hvis der var neonlys heromkring, ville jeg bestemt skrive om dem med fare for at blive stemplet som firserdigter. Men her er kun det store mørke.

Når jeg står i mørket
og alt er stille
kommer der nogle gange en lyd
ovre fra skoven
en harmonika, en mørkevals
det må næsten være ham
han er her endnu

Hvis ikke Frida Kahlo kan hjælpe os nu, hvem kan så? Hvis ikke birketræerne i deres flotte frakker kan vise vej, hvor skal vi så ende? Her til aften ligger stjernerne strøet ud som perler på det sorte tæppe. I det fjerne gør en hund. Jeg tror, jeg bliver stående lidt.

Jeg har fået mig en løvfaldstatovering
jeg har købt en napolitansk frakke
nu er jeg lidt mere mig selv
bilder jeg mig ind
eller
hvad bilder jeg mig egentlig ind
født i marts
troværdig som et dansk forår
hvem er det egentlig
jeg forsøger at bedrage
i det her spil

Dreng i vinterskov
cirka otte år
søen dækket af is
tiden endnu ukendt
frys billedet
lige dér

Så kom mørket
så kom sløret tilbage
så kan vi få arbejdsro igen
lade som om

Jeg læser Maria Gerhardt, og hun skriver om Purple Rain, og jeg tænker, at det i grunden er længe siden, jeg har hørt Purple Rain. Jeg sætter Purple Rain på, og nu sidder jeg her med halvfugtige øjne og tænker på den aften for sådan cirka hundrede år siden, hvor jeg lod det hele glide mig af hænde en tåget aften i provinsen. Det er sgu for meget af det gode. Tag dig sammen. Op på hesten igen.

Apropos udsigter: I Atacama-ørkenen i det nordlige Chile står et kæmpemæssigt teleskop ved navn Very Large Telescope. Med det kan man observere himmelobjekter, som er fire milliarder gange svagere, end vi kan se med det blotte øje. Og som om det ikke var nok, er man nu ved at bygge et teleskop, der bliver endnu større. Hvad skal man kalde det? Det giver sig selv. Extremely Large Telescope. Med det vil man kunne undersøge exoplaneter og måske finde ud af, om der er liv andre steder i rummet. Det er alligevel noget. Hvad skal man så med sådan en skrabet udsigt til en have, en glasfiberhest og et par sølle småfugle på en tirsdag?