D. 14. marts 2023 skrev Christian Meisels Asmussen, Tomas Lagermand Lundme, Tommy Heisz, Mette Garfield, Tina Frank, Anders Vægter Nielsen, Louise Juhl Dalsgaard, Noa Kjærsgaard Hansen og Martin Glaz Serup i 13 timer her på bloggen. Tak fordi I læste med.
Vil man genlæse, kan alle indlæggene findes ved at klikke på kategorien ‘første storkonstantskrift’ ude i højre side af bloggen.
Når verden går amok, og vinen er sat ind, er der kun én konstant: skriften. Det giver mening nu; måske ikke i morgen. Sikkert ikke.
Københavns lufthavn – Nørreport
Dette er mit første metrodigt nogensinde, det er dedikeret til Martin Larsen
den første danske digter der skrev en hel bog med metrodigte: Noter til det mere perfekte liv
og nu er han død, alt for tidligt, sidste år, solen står lavt på himlen
til at begynde med kører metroen over jorden, så man kan se lidt ud, men siden dykker den, dørene lukkes
Lergravsparken, jeg prøver ikke at skrive om døden, her boede min mormor
Martin Larsens metrodigte er kvartetter, han havde fire stop mellem sit hjem og sit arbejde
han var en god digter, en god blogger, en god redaktør, nu er han væk, dørene lukkes
det var både trist og bevægende i kirken, alle hans venner, hans bror
nu er det Nørreport, vi er på vej til Rigshospitalet – endnu en gang.
Der er kun løse sætninger tilbage. Små forældreløse darlings, der ikke vil adopteres af noget digt. Nå ja og en liste over typer, jeg ikke vil donere mine organer til. Det er dårlig smag og forbliver upubliceret, men heldigvis gav det anledning til Formodet samtykke, som jeg er ok tilfreds med.
Jeg fik hørt en ny masse musik i dag, medens jeg skrev:
Wanderwelle All Hands Bury the Cliffs at Sea
Matthias Puech Mt. Hadamard National Park
Širom The Liquified Throne of Simplicity
La Tène Ecorcha/Taillée
Adela Mede Szabadság
El Khat Albat Alawi Op. 99^
Roxane Métayer Perlée de Sève
Attila Csihar Void ov Voices: Baalbek
Saint Abdullah/Jason Nazary Evicted in the Morning
Cisser Mæhl Innemuseum
Kassel Jaeger Shifted in Dreams
SØS Gunver Ryberg Spine
Sightless Pit Lockstep Bloodwar
Sov godt
Alle fortjener en godnathistorie. Med de ord bevæger Patti Smith sig barfodet ud i natten. Den tilhører de elskende, hvisker hun. Stuen er blevet alt for varm, og månen er gået ud for at ryge. Der er lukket på tanken. Sigtbarheden er tæt på nul, og alligevel ser jeg os tydeligere, i en bedre opløsning, end nogensinde før. Hvis der var neonlys heromkring, ville jeg bestemt skrive om dem med fare for at blive stemplet som firserdigter. Men her er kun det store mørke.
Arbejdsdagen blev til eftermiddag
lyset blev mørkt
skriften lagde sig til ro
mellem farveblyanterne på gulvet
som først han havde smidt
og som jeg derefter smed
fordi han smed
og sådan blev vi aldrig klogere.
Jeg spiste curry med brune ris
hørte også en lyd fra skoven
eller også var det babyalarmen.
Jeg tændte et stearinlys
koblede min telefon til højtaleren
og afspiller et album med en islandsk pianist
og tænkte på
om ikke nogen også
ville læse godnathistorier for mig
om hunde der kører om kap med rotter
og et pindsvin der vander en lort
i håbet om at den vil vokse sig stor.
Slukkede højtaleren igen
tændte for TV’et.
Slukkede også det igen.
Sov.
At skyerne ligner dyner
har jeg bemærket i flere tusind år
i disse kolde egne der var varme
og hvor solens stråler
end ikke ramte mure, der var af ler
og over himlen jeg rejste med min sol
som jeg anbragte i en skål
på vognen, på dækket af det store skib
trukket af de raskeste blandt heste
Således trækker jeg nu også solen
under jorden via nattens sorte vogn
(jeg elsker jer for det, I kære heste!)
og månen vil forsvinde
i dagens hampereb og gnister
og vil senere atter vokse
over alle tagene af sten
som en kæmpe hov af bronze
Når jeg står i mørket
og alt er stille
kommer der nogle gange en lyd
ovre fra skoven
en harmonika, en mørkevals
det må næsten være ham
han er her endnu
Tak for ord, og tak for jer, konstanter, og nu: putning og søvn, og så: en onsdag i marts ❤️
konstantskrift.wordpress.com 