Regel nr. 11

Perec skrev, C. Y. Frostholm skriver: “Se noget, man altid har drømt om at se. Men hvad har man altid drømt om at se?”

Kære Mette, mange tak for at vise mig rundt i dit Paris!

at gå

og gå

glas

støv

og gruset

under fødderne

og skrive

parret med hunden

i forgængerovergangen

og alle dem med telefonerne

en der binder sit snørebånd

eller regnen

skrive

at løbe væk at gå

at gå

med camilla

i et paris

tak!

Cigaretter

Når jeg tænker tilbage på Paris, så kan jeg ikke rigtig se nogen mennesker for mit indre blik. Men overalt var der reklamer for den nye serie om Obi-Wan Kenobi fra Star Wars på Disney+. Der kørte også en reklamekampagne for parfumen “Miss Dior” med Natalie Portman, som var med i Star Wars filmene. Jeg kan til gengæld genkalde mig duftene fra vapere. Jeg havde forestillet mig, at alle i Paris røg, ligesom på film, ligesom i gamle dage. Gauloises. Men teknologien har overtaget afhængigheden og folk gik rundt og spredte dampe med dufte af kanel og jordbær og nelliker og tyggegummi. E-cigaretterne lyste op som små lyssværd.

Fisk

Der var også fisk i springvandet (eller var det blot en dam?) i Jardin du Luxembourg. Jeg optog en film med min iPhone, hvor de som sorte skygger i det grønne vand bevæger sig smidigt og naturligt. Udover Eiffeltårnene, malerierne og broerne, så er det parkerne i Paris, der nu bor i mig. Jeg sad på en af de tunge, grønne metalstole og slikkede sol og drak café creme lige ved siden af den lille miniature Frihedsgudinde i haven. En lille bid af New York midt i Paris. Mindes stadig Central Park med skulpturerne af H.C.Andersen og Alice i Eventyrland.

i et aflukke af bambus

stilheden

planterne

som en have

hvisker tjeneren

på café i det 8. arr.

kigger på mit krøllede kort

over byen

og jeg overrumples af en lyst

efter dig i cph

Gule åkander

Et par uger efter jeg er kommet hjem fra Paris tager jeg metroen til Østerport for at gå rundt om Kastellet. Vandet i voldgraven er fyldt med fisk og gule åkander. Jeg står længe på broen, der fungerer som en passage til en parallel verden. I starten ser jeg kun de gule åkander, der flyder som tallerkner på vandet, men efterhånden får jeg øje på fisk, der snor sig ind og ud mellem stænglerne under de glaserede, grønne tallerkner, som egentlig er lige så magiske som flyvende tallerkner i rummet.

Indtryk

En uge i Paris er ikke længe, ikke lang nok tid til at tage til Giverny. Jeg bliver inde i byen og tager i stedet ind for at se Monets malerier på Musée de l’Orangerie. Jeg kan lide ideen om impressionisme, selvom jeg egentlig aldrig har været den store fan af Monet, og det kommer derfor som en overraskelse for mig at jeg bliver rørt til tårer, da jeg trådte ind i ellipsesalen og så de første fire Åkande-malerier. Jeg tager solbrillerne på, lyset fra de hvide åkander blænder mig.

vi for vild

og løb fra regningen

fra mændene

eller var det fra taxaen

ud i byen

vi var tre

på vej til den næste fest

jeg løj

de lægger sig i lag på lag

historierne

vi diskuterede

vi ville stalke

eller ville vi

give os ud for at være nogle andre

glas

og glas

klirren fra bestik

lysene på en selfievideo med min veninde

et panorama og atmosfærestøj

langsomt

en sommeraften ved canal saint martin

en hilsen til dig fra endnu et paris

Monets have

Kan du huske åbningsscenen i “Midnight in Paris”?

Hovedpersonen, en manuskriptforfatter fra Hollywood, går sammen med sin forlovede hen over en grøn bro i Monets have i Giverny, lidt udenfor Paris, og fantaserer højlydt om at flytte til Paris. I forgrunden ses åkandedammen.