tilhører alle

det er med badekarret som med skumringen det er der og så bliver det koldt
et øjeblik efter er det hele suget ud i kloaken men imens det varer åh så
lindrende magisk skumbart at det ikke længere er kroppen eller huden
men kun sproget der bliver tilbage verber og lydord und alles

aura

og fire små fede juveler
kaster taktilt glitter
sådan udover dagen
som flager af havsalt
vupti
så råber de allerede på finsk
at det er på tide at drikke vand
var vi ikke lige så godt i gang med kaffe

skal jeg bære dine lemmer
og din forvirring for dig et øjeblik
vil du så bære mit tankemylder
mit overblik min søvnløshed

eller vil du låne mine briller
og se din egen varme udefra
så låner jeg en anden dag
dine tæer et par minutter
mens jeg lakerer mine negle

fire små juveler hvisker på mit skrivebord
at det er på finsk
kan jeg ikke gøre noget ved

Jeg ved ikke længere om Kleopatra sidder i mælken i badekarret og gnider sin silkebløde hud med honning, om hun tænker på sin elskede, jeg ved ikke længere, om hun spilder bierne en tanke, jeg ved ikke engang om det omvendte ikke også er tilfældet, for jeg er ikke ekspert i biernes dans. Jeg ved ikke, om det sprog de har, ikke også er vores, jeg ville ønske det var sådan, og er det ikke bare så menneskeligt, så menneskeligt.

styrkt

selvfølgelig er det ikke rart
for nogen, da den forreste cykelrytter
flyver hen over en sten på vejen
og de én for én styrter over hinanden
og kradser lemmerne hen ad asfalten
som sandpapir mod den nys tilskårne hylde

men efterhånden som de lander
i den stadigt højere bunke, og mere og mere stille klaprer
mod hinandens lemmer
begynder roen at sænke sig, roen som en flok
ulve, der sover ovenpå hinanden,
som surikater, der styrker bånd i hule

da lægen ankommer, er de fleste faldet i søvn
og kun trænerne står forvirret tilbage
og sveder sponsorpenge op i den franske skumring

nervus vagus

jeg kan ikke se krammet
for bare arme, jeg kan ikke se kulden
for bare sne

det er for konkret det hele, alt for konkret

hvor er nirvana
når man har brug for det
hvor er meditationen
uden åndedræt

det kan ikke være rigtigt, at man hver eneste dag
skal slæbe rundt
på alle disse lemmer

Honningbrevene, opskrift

Kære læge

Jeg har tit sluppet mig selv løs 
over stadet. Men den indsang, der
nu er begyndt: Som De kan regne ud
kan jeg ”høre” deres små ansigter. 
Derfor vil jeg spørge Dem rent ud 
om en opskrift: Kan jeg ”fryse” bierne 
(give inddysning) gennem visning af det, som de har 
kaldt mit ”multiansigt”? 

Faste hilsner

Driveren

og hvad har vi

vær så venlig ikke længere at parkere
deres trillebør ved mit håndtag med absolut
omgående og tilbagevirkende kraft må jeg
insistere må jeg bede om en skorstensfejer
må jeg bede om gammel uro og god uorden
under alle punkter vedrørende valg af ordstyrer
og kommende fællessang om ikke at forveksle
elektronisk affald med mælkekartoner det
forstyrrer kun yderligere når børnene løber
på bagtrappen som om de kun lige akkurat
var begyndt at børste tænder i mint