skriften er også et ønske om at blive gravet op
og fortælle med ribben
torso hvad som helst
en lille hæklet hat der har overlevet syren
hvis jeg graver dig op kan du grave mig op

vi kan være service

havet er uimodståeligt

hadet er uforståeligt

møllen tager ligesom

resten af verden en drejning

den forkerte vej

overalt høres lærken som i 1864

som for at bekræfte historien

eller for at vi ikke skal glemme den

havet er uforudsigeligt

dagen er sløret

som teksten er sløret

en Hans uden kontaktlinser

jeg ved ikke hvad jeg skal stille op

hvordan jeg skal opstille det

jeg skal også prøve at forstå

krænkede dråber af tegn

udvisker min biografi

det er en blind høne

der vrider den våde skrift

så jeg kan sprede skyerne

for at jeg igen kan finde vejen

ind til mit landskab

jeg vil graves ned og graves op, jeg vil være på display, jeg ved bare, at mine knogler er smukkere end min hud, mine muskler, mine hudorme, mit fedt, jeg vil skinne, det vil være min tid, fremtiden, jeg vil blive husket, elsket, der vil være et skilt ude ved motorvejen, det brune der, vejenpigen, jeg vil være så populær, at fremtidens turister vil betale for at se mig, sikke en nyhed, vejenpigen, der er noget med hendes knogler, som er helt unikt, den måde de er sat sammen på, vi forstår godt, fremtidens vi, at hun havde ondt i hoften, i kæben, i den venstre skulder, tidens knive var hårde ved vejenpigen, men alligevel, se det svung der, se lægmusklen, de symmetriske ribben, wow. 

jeg ville elske kæmpedovendyret, jeg savner allerede elefantfuglen, jeg har et hjerte på hundrede kilo, jeg har et hjerte på to gram, jeg har en tro på, at mennesket er godt, jeg har en tro på, at mennesket er ondt, jeg gør intet bedre, jeg prøver, jeg fejler, jeg tror ikke, jeg er alene, fuglene kommer til byen, vi er mellemveje, jeg skal lytte, når min genbo siger, han stemmer på danmarksdemokraterne, at han tror, russerne kommer, at han vil miste alt, jeg skal forstå ham, jeg skal forstå ham med et hjerte på hundrede kilo 

tænk at dø og blive gravet ned i en mose for så
at blive gravet op igen af eske willerslev
han står der med sin lup og lyser dig lige i kraniet
tal om at være omstillingsparat
tænk at blive forsket i
hvad åd du
hvad fejlede du
hvordan så din lort ud
blive dna scannet som en anden egtved girl
spøgelserne der må være i sådan en afdeling
dialekterne når de taler fra de små petri skåle
når de summer i rørene
når de åbner dørene og smutter ud
når de tager willers briller af
og fucker med kontakterne
men hvad skal de gøre
tænk at blive forseglet i store montre
stå til evig skue med nøgne knogler
som en slags forhistorisk influencer
sponsoreret af ofring og mose
mord og vakuum
når jeg dør så vil jeg gerne
jeg vil gerne begraves dybt
og ellers
begrav mig med random genstande
så vi kan omskrive historien
begrav mig i bikini i similisten
begrav mig i en oversized
nike sko med en flagermus i favnen
en mickey mouse dragt
hvis vi skal gå igen
lad os lave rav i den
give dem noget at arbejde med

jeg er dyr og digt

som en downloadet tanke

mod snæversyn

jeg står og ser rimen

skiller græsstråene ad

jeg kan gø over dage

hvor jeg er kø i bakkerne

hvor tvivlen gløder i punkter

hvis fødderne ikke længere er

i forbindelse med fladerne

og ikke længere kan holde

samling på dem eller noget andet

der kigger ned på fødderne

med hård hud og rækker

af håbløse tæer der glider

og skvulper på føddernes flader

så er der ikke noget at gøre

andet end at vippe med tæerne

at se rim skille strå fra strå

er vel også en kompetence

jeg vil ind i landskabet
det er klart
jeg vil ind i naturen
min krop skal opløses
mine sanser rebootes
som at løbe en tur i ørkenen og så
et glas iskold limonade
jeg vil kende navnene på alle planter
biller pattedyr
jeg vil liste dem 
jeg vil tilføje mig selv på listen
jeg vil have ordene til at sætte mig fri
jeg vil blive punkt trehundredeoghalvtredstusinde

et hvalhjerte kan veje 100 kg

det er et meget stort menneske i en endnu større mall

der jo så vil udgøre hvalens øvrige krop

jeg blev forelsket i skeletterne på zoologisk museum

tænk at blive gravet op efter at have ligget i flere millioner år

for at være til rådighed for menneskene

forskning tyder på at

vi har slået alle de store dyr ihjel

der var der før os

vi er så ung en art

ædt alt der var

som en teenager der kigger ind i et køleskab

selv krabberne har levet længere

taget mindre

bidraget

vi har muligvis dræbt elefantfuglen der

ikke kunne lette

spist dens tunge røv

kæmpedovendyret der bugtede sig besværet i

al slags terræn

levede af blade og smådyr

rygtet siger de dyr stadig kan findes at de

blot er isolerede i bjergene

kratere underjordiske ukendte huler

konspirerende forskere jagter dem

som en slags større omgang loch ness

men kan man gemme noget stort på den måde

det er noget andet end bilag noget andet end

at grave mink ned men se stanken stige til vejrs

jeg tror vi undervurderer hvor gode dyrene er til at skjule sig

men så gode

vi ku ha lavet

verdens største spejlæg

vi kunne have bestyret

en hær af

de langsomste kæmper

nu er der kun strudsen

jeg har lyst til at gøre noget vildt

som at gå langt ud i vandet

helt op til knæene

der er krabber

jeg står i vand til knæene

og ser ned på dem

engang stod der en anden

i en anden krop

og gjorde det samme

siger jeg til krabberne

jeg siger til krabberne

min far døde pludselig en nat

krabberne skynder sig væk

og nu kan jeg ingen se

der er lommelygterne
som altid er for store
til at være i lommerne
og der er naturen
som altid er fuld af myg
og der er dybbøl mølle
som maler helt ad helvede til
og badeferien der altid falder sammen
med døtrenes menstruation
og der er sommerferien
som er for kort
og hverdagen som er for lang
og som alligevel aldrig har timer nok
til den bog jeg gerne vil læse
og den motion jeg gerne vil dyrke
i teorien i hvert fald i praksis
har jeg tid nok til at spise
al den chokolade jeg har lyst til
selvom det er ret meget