Morten vågner

tvivlende ved brinken

tage sit barn i hånden

se, der er et ansigt

på træet dér

nej, det er skyggerne

der snyder,

hør, ansigtet taler også

ach du lieber Augustin

Alles ist weg

nej, det er vinden

i bladene

De går tvivlende
rundt om og ind i ordene
ved ringvejen drejer flere
ruten går ad
blad
kvad
flad
had
bad
mad
sad
lad
vad blot videre ud i verden
ad wherever

Så står træet 

med den viden

forgrenet i

tooghalvfems procent

af alle betydninger

og

dem nede i Netto

for enden af bakken

de kan mærke det

at træet ved det

uden de kan gøre

noget ved det

og forsvarsløse

forlader deres 

dosmersedler

vandrer tomhændet

af sted

Når bladene er faldet
så ligger de tilsyneladende roligt
om natten går der nogen rundt
og rundt og rundt og
vender alle blade i skovbunden
(på nær otte procent),
vinden har ikke noget
med det at gøre
den er bare jaloux