Søskende Løvehjerte

Min søster var tit syg, da jeg var barn. Ingen vidste rigtigt, hvad hun fejlede. Jeg kan huske, at når jeg sov hos min farmor og farfar, sov jeg på deres slagbænk i køkkenet. Min farmor havde læst Brødrende Løvehjerte for os mange gange. Det var det der med at dø for så at dø igen. Om at være syg i et liv, men rask i et andet. Jeg drømte tit om det. Om at der skulle opstå brand. At jeg vågnede på slagbænken. At ilden fra brændeovnen havde bredt sig til min farmors og farfars hus. Vi måtte flygte ud ad vinduerne. Jeg havde allerede sikret mig, jeg kunne kravle ud fra køkkenvinduet. Jeg skulle kun dø for at dø igen, men denne gang skulle jeg være et sted, hvor kirsebærtræerne blomstrede, og min søster var rask og ikke fejlede noget, som ingen vidste, hvad var, men som gjorde at alle kiggede så bedrøvet og sorgmodigt på os. Stakkels familie. Nej, jeg løb gennem det høje græs, om lidt skulle jeg dø for at leve igen et andet sted. Det glædede jeg mig til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s